“Eleverne kunne godt lide, at musikken blev præsenteret ved hjælp af en historie om Luther.”
Lillebæltskolen
I anledning af 500-året for reformationen i 2017 har middelalderensemblet GIÒIA udarbejdet en forestilling om Martin Luther præsenteret med musik, sang og fortælling. Historien begynder i klosteret i Erfurt, hvor Luther slet ikke føler, han passer ind. Når Gud nu har skabt ham så glad for sang, musik og dans, hvorfor er det så ikke tilladt? Den unge Luthers søgen ender i Rom, hvor han får idéer til de 95 teser, han senere slår op på kirkedøren. Et udvalg af de reformatoriske hovedpointer bliver her introduceret med humor og i børnehøjde – og med masser af musik.