Levende Musik i Skolen

INSPIRERE - ÅBNE - DANNE - SAMLE - LÆRE - UDVIKLE

LMS er det nationale kompetencecenter for de professionelle skolekoncerter. Vores koncertordning byder på musikalsk mangfoldighed, kvalitet, relevans og skaber levende møder, der kan åbne for nye erkendelser, danne, udvikle, inspirere og skabe trivsel og fællesskab.

FORMÅL

LMS har som erklæret mål, at alle skoleelever i grundskolen i Danmark skal opleve mindst én
professionel skolekoncert per skoleår gennem hele deres skoletid. Det primære formål med LMS’ koncerter
er at præsentere eleverne for en bred vifte af genrer, som mange af dem ikke ellers ville støde på, at åbne eleverne for musikken og musikken for eleverne, og at de indgår i et musikalsk fællesskab med musikere, klassekammerater og lærere.

KUNST OG LÆRING

LMS producerer koncertturneer med fremragende danske og udenlandske musikere. Vores erfaring sikrer, at det fungerer i forhold til målgruppen, uanset genre og aldersgruppe. Til alle turneer findes gennemarbejdet undervisningsmateriale, der gør oplevelsen relevant for skolens fag.

UDSYN

Det er vigtigt for LMS at have et åbent vindue mod omverdenen. Derfor udvikler vi vores tilbud i tæt samarbejde med skolen og trækker i vores udviklingsarbejde på vores solide nationale og internationale netværk. Altid med det sigte, løbende at kvalificere vores koncerttilbud.

KVALITET I ALLE LED

Som nationalt kompetencecenter vil LMS være kendt for at have kvalitet i alle led. Vi ved, at verden er uforudsigelig uden endelige svar og løsninger, og derfor ser vi i LMS udvikling af vores koncerttilbud som en løbende proces, der hele tiden er i gang.

HISTORISK

LMS blev oprettet som selvejende institution i 1992 på initiativ af Statens Musikråd og en række af musiklivets organisationer. Institutionen drives på basis af statslige tilskud fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik.

Frem til 2007 var LMS især en udviklingsorganisation, der supplerede og koordinerede amternes skolekoncertvirksomhed. Siden amterne blev nedlagt i 2007, har LMS haft ansvar for at levere skolekoncerter til hele landet, og har i dag aktiviteter i mere end 90 kommuner i Danmark.

Überlyd feat. Chapper demonstrerer for indkolingen, hvordan man kan skabe fed musik med loopmaskine og skøre lyde. Foto: Christian Brandt.

Überlyd feat. Chapper demonstrerer for indkolingen, hvordan man kan skabe fed musik med loopmaskine og skøre lyde. Foto: Christian Brandt.